Er Speed dating virkelig så slemt? Og hvad med stykket DK Ultra? Og glem ikke Kejserens Nye Klæder
Her i torsdags var jeg for første gang i mit liv til speed dating. Og nyheden er; Det er faktisk slet ikke så slemt!
Tre tidligere kollegaer stod for dette fine arrangement, der blev afholdt på Teater Momentum. Et glimrende koncept hvis jeg skal sige det. Jeg indrømmer da gerne blankt, at jeg havde mine fordomme når det kommer til speed dating, men disse blev da gjort til skamme.
DK Ultra
De tre søde mennesker har lavet et glimrende koncept, som går ud på, at man starter med at se et teaterstykke, for derefter at speed date. På den måde ved man også, at man vil have mindst ét emne, man kan snakke om - nemlig teaterstykket.Jeg kan godt lide når folk snakker, og jeg kan godt lide når folk ikke overspiller, og jeg kan godt lide, når folk ikke råber bare for at få deres pointer igennem. Jovist, det var som sagt en bedre oplevelse end sidste gang, da der denne gang måtte bruges mere end ti ord.. Og jovist havde de da indbygget nogle sjove momenter. Men det bliver aldrig mig. Det minder mig en smule om en omgang, undskyld sproget og undskyld til de skuespillere som har knoklet, amatørteater. Man overspiller ganske meget, og råber lidt for højt, blot for at kompensere for eventuelt manglende talent. Men hvad ved jeg - måske der de ganske dygtige - jeg ser det bare ikke.
Kejserens Nye Klæder-effekten
Der opstår en form for Kejserens Nye Klæder-effekt. Alle sidder og tænker, "Er det virkelig så dårligt, eller er det bare mig, der ikke er finkulturel nok til at forstå det?" Man føler, skuespillerne fortæller en, at det kun er kloge mennesker, der forstår stykket. Ligesom det kun var kloge mennesker, der kunne se Kejserens klæder. Og inde i de fleste voksne hersker der intet modigt lille barn, der tør sige det alle tænker, "Jamen han har jo ikke noget tøj på!"/"Jamen stykker er jo ikke særlig godt". Flere indre modige små børn tak! Selvom det ikke ligefrem ligger i tidens kultur, skal vi øve os i at melde ud, og sige fra når ting rent faktisk er dårligt. Tage chancen. For selv hvis det var finkulturelt, burde man jo mene, at folk skulle kunne følge med og finde tingene interessante.Speed dating in action
Nå, men slut på det sure opstød, for den efterfølgende speed dating var som nævnt en succes. Konceptet er enkelt. Single fyre og single kvinder føres sammen en efter en. Man får fire minutter til at snakke med sin nye bordherre, og derefter et lidt tid til at sætte et afgørende kryds - ja eller nej - vil du se ham igen, eller var fire minutter mere end rigeligt.
Jeg indrømmer gerne at jeg var ganske nervøs, men det var slet ikke slemt. Faktisk var det en ganske afslappende måde at få lært en masse nye mennesker at kende. Og skulle det være et helt umuligt match, så sidder han der jo kun fire minutter. Dagen efter fik jeg så en mail om hvor mange "match" der havde været. Altså i hvor mange tilfælde jeg havde krydset ja til den samme person, som havde krydset ja til mig. Tre af dem blev det til. Om den nye kæreste bliver fundet på denne måde - se det ved jeg endnu ikke. Men jeg er en oplevelse rigere - og det en oplevelse, som slet ikke er så ringe endda.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar