Stand-up og Torsdags Lounge

How it all went down 

 

Stand-up på Studenterhuset

Tirsdag havde jeg Comedy-vagt på Studenterhuset i Odense. En aften med Torben Chris, Rasmus Olesen og Anders Fjeldsted. 

I princippet er det svært at sige noget om stand-up, for stand-up er dybt individuelt. Humor er nok en af de ting, der er sværest at generalisere. Personligt er jeg f.eks. vild med Uffe Holm, jovist er det pik og patter, men med Uffe Holm er det okay - andre derimod kan ikke fordrage Hr. Holm. Derfor vil jeg ikke gå ind i en decideret anmeldelse af de tre optrædende andet end en meget simpel: Jeg synes det var sjovt! Olesen havde jeg aldrig set live før, så det glædede jeg mig til. Personligt kunne jeg godt lide hans materiale, og grinede da også ofte. Torben Chris har jeg set et par gange, personligt synes jeg, at han er formidabelt morsomt. Jeg var en anelse bekymret for, hvorvidt jeg for 4. gang i træk skulle høre det samme set, men manden havde heldigvis lavet nye jokes. Misforstå mig ikke. Det gamle set var sjovt - fantastisk. Men når man har hørt det samme set tre gange, er det også ved at være nok. Især når man betaler penge hver gang.

Fjeldsted mener jeg ikke, jeg har oplevet live - og det blev heller ikke denne gang. Havde som sagt vagt på Studenterhuset, så vi med vagt måtte skiftes til at se stand-up.

Og ud fra dette kommer der en Note to Self: Næste semester tager du ingen comedy-vagter! Jeg vil hellere se alle stand-up'ere, og så tage nogle andre vagter. Det var ærgerligt, at skulle undvære en optræden. Af netop denne grund er jeg rigtig ærgerlig over, at jeg dette semester har taget stort set samtlige comedy-vagter. Især den næste - Schøt Happens. Personligt er jeg vild med Michael Schøt. Jeg elsker, at han laver noget politisk humor og ikke bare "Kender i det når man.."-jokes. Mere humor med politik, tak!

Torsdags Lounge

Okay, true. Dette er et billede af Musikbiblioteket og ikke Brandts. Glemte at tage billeder på Brandts, men de farvede lys var det samme koncept.

I går var jeg og en kammerat så forbi Torsdags Lounge'en på Brandts. Vi kom lidt sent pga. Påskebar på studiet, så der var ikke meget tid. Indtrykket man fik, når man kom ind ad døren, var ganske lækkert. Afdæmpet blå/grøn/pink osv. skiftende belysning tog imod en ganske hurtigt, og gav en super hyggelig atmosfære. Lokalet med baren og sushien havde også noget super fin musik, der var til at tale henover, og som skabte en god stemning - Til forskel fra lokalet med et decideret band. Det var ellers dette rum, der primært var gjort til lounge område. Fatboys flød på gulvet, belysningen var som de andre steder afdæmpet og i skiftende farver. But; Musikken var alt, alt for høj. Når man ligesom skaber et rum, der ligger op til hygge og afslapning med noget god musik, skal musikken ikke have samme lydniveau, som var det en decideret koncert. I hvert fald ikke hvis man spørger mig. Stemningen lagde op til små samtaler i funky fatboys - musikken understøttede bare ikke dette koncept.

Af selv sammen årsag gik vi hurtigt ovenpå til udstillingerne Årets Pressefoto og 100 fynske billeder. Der var mange interessante billeder imellem, og de er bestemt et kig værd. Vil dog anbefale Årets Pressefoto frem for 100 fynske billeder. De billeder jeg fandt mest interessante, var en serie om Engelske mænd og deres real dolls. Interessant og grotesk på samme tid. Det bedste ved billederne var dog, at de mindede mig om filmen Lars and the real girl. Har du ikke set den film, bør du bestemt finde tid til at få den set. Der går lidt tid, før den ligesom får startet, men når den kommer i gang, stiller den nogle interessante spørgsmål - hvem er mest ensom? Og er det måske ikke bedre at være anderledes end ensom?

Tiden løb dog hurtigt fra os, eftersom vi kom så sent, og derfor var der ikke tid til at se de sidste udstillinger. Vi gik tilbage til barområdet, som sagtens havde været egnet som lounge område i stedet for det andet lokale.

Torsdags Lounge er et glimrende koncept, men eftersom jeg alligevel brugt mest tid på udstillingen, vil jeg hellere komme en hvilken som helst anden torsdag, hvor der som altid er fri entré. Hvis man udelukkende kom for Lounge delens skyld, så tror jeg ikke man  kunne få mange timer til at gå. Slet ikke når det i selve lounge området var mere end umuligt at føre en samtale. Jovist skal man høre musikken, men i min verden skal lydniveauet være sådan at en samtale er en mulighed.
I min verden kunne det også være fedt, hvis man ligesom bragte de to ting sammen. Musik, lys og lounge var nedenunder, og udstillinger oven på. Fair, man kan ikke bruge lysene ved udstillingerne, da de så vil påvirke indtrykket. Men noget fed lounge musik mens man kigger på kunst, ville da ikke være dårligt. Det var lidt som om tingene ikke hang sammen. Torsdags Lounge'en kunne lige så godt, have været afholdt på Kulturmaskinen. Så en kombination af loungen og kunsten ville være givende.

What's up Odense

Hvad du (bl.a.) kan opleve i Odense i denne uge

 

Tirsdag er der stand-up hos Studenterhuset. Kom glad, for det gør jeg. Det er tid til Anders Fjeldsted, Rasmus Olesen og Torben Chris - Ikke et dårligt felt hvis du spørger mig.
Prisen er sølle 120 kr. - Og hvis du bliver medlem af Studenterhuset skal du kun slippe en flad 100 kr.

Torsdag er der Torsdags Lounge på Brandts. Kunst, lækker musik, billig sushi og mange andre herlige ting. Ikke mindst billige øl. Prisen denne gang er 0 kr.! Gratis entré - så ingen undskyldninger.

Fredag indtager D-A-D Odense Idrætspark. Måske jeg dukker op, det ved man aldrig. Her skal der nemlig slippes lidt mere - men er man til D-A-D er det da 300 kr. værd.

Lørdag er jeg helt sikkert at finde på Posten. Her kommer nemlig Lukas Graham og giver et nummer eller to - forhåbentligt flere. Så er du klar på lidt Ordinary Things, synes jeg da du skal kigge forbi.

Prisen er 140 kr. - Så ingen undskyldning her heller. Og er du ikke til musikken, så kom forbi for at se Grunk.

Det var blot et lille udvalg af, hvad Odense har at byde på i denne uge. Er det ikke lige i din smag, så prøv Oplev Odense. Her finder du alt mellem himmel og jord, så der er også noget, der falder i din smag.

Teater + Speed dating

Er Speed dating virkelig så slemt? Og hvad med stykket DK Ultra? Og glem ikke Kejserens Nye Klæder

 

Her i torsdags var jeg for første gang i mit liv til speed dating. Og nyheden er; Det er faktisk slet ikke så slemt!

Tre tidligere kollegaer stod for dette fine arrangement, der blev afholdt på Teater Momentum. Et glimrende koncept hvis jeg skal sige det. Jeg indrømmer da gerne blankt, at jeg havde mine fordomme når det kommer til speed dating, men disse blev da gjort til skamme.

DK Ultra

De tre søde mennesker har lavet et glimrende koncept, som går ud på, at man starter med at se et teaterstykke, for derefter at speed date. På den måde ved man også, at man vil have mindst ét emne, man kan snakke om - nemlig teaterstykket.

Hvor speed datingen var en overraskende positiv affære, så må jeg nok snart sande, at Teater Momentums forestillinger og jeg, ikke er to ting, der går godt i spænd. Jeg har absolut intet imod teater, og slet ikke godt teater, men Momentum og jeg deler tydeligvis ikke smag i teater. Stykket hedder DK Ultra, og er det andet stykke jeg ser hos Momentum. Det første jeg så var i december sidste år, og hed Vejen til Gud ved hvor.. Jeg må da indrømme, at denne oplevelse var mærkbart bedre end den første, men eksperimentalteater bliver bare aldrig mig.
Jeg kan godt lide når folk snakker, og jeg kan godt lide når folk ikke overspiller, og jeg kan godt lide, når folk ikke råber bare for at få deres pointer igennem. Jovist, det var som sagt en bedre oplevelse end sidste gang, da der denne gang måtte bruges mere end ti ord.. Og jovist havde de da indbygget nogle sjove momenter. Men det bliver aldrig mig. Det minder mig en smule om en omgang, undskyld sproget og undskyld til de skuespillere som har knoklet, amatørteater. Man overspiller ganske meget, og råber lidt for højt, blot for at kompensere for eventuelt manglende talent. Men hvad ved jeg - måske der de ganske dygtige - jeg ser det bare ikke. 

Kejserens Nye Klæder-effekten

Der opstår en form for Kejserens Nye Klæder-effekt. Alle sidder og tænker, "Er det virkelig så dårligt, eller er det bare mig, der ikke er finkulturel nok til at forstå det?" Man føler, skuespillerne fortæller en, at det kun er kloge mennesker, der forstår stykket. Ligesom det kun var kloge mennesker, der kunne se Kejserens klæder. Og inde i de fleste voksne hersker der intet modigt lille barn, der tør sige det alle tænker, "Jamen han har jo ikke noget tøj på!"/"Jamen stykker er jo ikke særlig godt". Flere indre modige små børn tak! Selvom det ikke ligefrem ligger i tidens kultur, skal vi øve os i at melde ud, og sige fra når ting rent faktisk er dårligt. Tage chancen. For selv hvis det var finkulturelt, burde man jo mene, at folk skulle kunne følge med og finde tingene interessante.

Speed dating in action

Nå, men slut på det sure opstød, for den efterfølgende speed dating var som nævnt en succes. Konceptet er enkelt. Single fyre og single kvinder føres sammen en efter en. Man får fire minutter til at snakke med sin nye bordherre, og derefter et lidt tid til at sætte et afgørende kryds - ja eller nej - vil du se ham igen, eller var fire minutter mere end rigeligt.

Jeg indrømmer gerne at jeg var ganske nervøs, men det var slet ikke slemt. Faktisk var det en ganske afslappende måde at få lært en masse nye mennesker at kende. Og skulle det være et helt umuligt match, så sidder han der jo kun fire minutter. Dagen efter fik jeg så en mail om hvor mange "match" der havde været. Altså i hvor mange tilfælde jeg havde krydset ja til den samme person, som havde krydset ja til mig. Tre af dem blev det til. Om den nye kæreste bliver fundet på denne måde - se det ved jeg endnu ikke. Men jeg er en oplevelse rigere - og det en oplevelse, som slet ikke er så ringe endda.

Så kom glad næste gang der afholdes Teater + Speed dating på Momentum. (Især nu hvor de overvejer at kombinere speed dating med komik i stedet for teater)

Første indlæg

Hej alle,

Dette bliver det første indlæg på min nye blog.

Det er længe siden, jeg har arbejdet med en blog, og med hjemmeside, så vær' søde.

I mine øjne skal en blog have et klart emne. Det kan være mad, mode og så pokkers mange andre ting. Jeg er dog udemærket klar over, at det kan være svært at holde sig indenfor rammerne af ét emne. Af netop denne årsag har jeg valgt emnet "Kultur".

Kultur er ikke bare kunst, teater og alle de finkulturelle ting. Kultur er også hverdagskultur. På den måde har jeg dækket mig selv godt ind - alt kan stort set blive et emne på denne blog. Kultur er alt, og kultur er overalt.

Så velkommen til. Velkommen til en blog om de kulturelle tilbud jeg benytter mig af - Og velkommen til en blog om hverdagskultur.

Kultur ér virkelig et kalas!