Tiden flyver

En computers død og en bloggers genopstandelse

Nu er Bacheloren afleveret, og det er blevet tid til at vente. Vente, vente og vente lidt mere. Jeg har kun en enkelt eksamen ud over BA'en, så det er til at overkomme.
Tilgengæld døde computeren lige efter BA'en var udskrevet - og det var virkelig lige efter - vi snakker millisekunder. Så mens computeren har været til reparation har jeg ikke rigtig haft mulighed for at give jer noget godt - Men som Kurt Thorsen så fint sagde/sang en gang: Her har i mig tilbage!

So just you wait. Kan dog allerede nu foreslå EM arrangement i Kongens Have lørdag + sommerballet samme sted søndag.

Alt har en årsag

Grunden til manglende blogindlæg - Især i weekender

Du sidder måske, og undrer dig over, at indlæg "kommer og går". Nogle gange findes der et par stykker om ugen, andre gange udebliver de. Især i weekenderne kniber det - her er grunden:
Bachelor-Skrivnings-Træningslejr-Hi!
Lige for tiden står den på forlængede weekender hjemme hos forældrene, så undertegnet kan få foretaget sig lidt BA-relevant, og få skrevet nogle sider. Af selv samme årsag får jeg ikke altid reklameret i tide, for de arrangementer der byder sig i byen. Jeg håber dog, at folk selv kan udvise lidt initiativ, hvis de ønsker at bruge tiden på lidt kultur.

Ambassadøren - Did I like it?

Doc Loungen er for længst overstået, og dette er så mine lommefilosofiske holdninger til arrangementet og filmen.
Arrangementet som helhed synes jeg, var et glimrende koncept. Jeg agter da i langt højere grad at gøre brug af Doc Lounge arrangementer. Hyggelig, rolig, afslappet og uhøjtidelig stemning. Det eneste problem med arrangementet var dog, at de viste Ambassadøren dagen efter, at man kunne have set den gratis på DR2 - næste gang skulle det måske gøres før.
Mht. Ambassadøren må jeg indrømme, at jeg havde en anelse svært ved at koncentrere mig om indholdet det første lange stykke tid - simpelthen pga. det virkelige elendige engelsk Mads Brügger præsterede i sin voiceover. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys synes jeg klart, det skulle have været overvejet 1. at lave voiceoveren på dansk. 2. få en anden, mere engelskkyndig, til at indtale den. Selvfølgelig er jeg også miljøskadet, eftersom engelsk er en stor del af mit studium, men når meningen med filmen går tabt, så er det værd at overveje om det, til en anden gang, skulle være anderledes.

De Studerendes Dag

Et af de arrangementer jeg burde have oplyst om, var De Studerendes Dag på SDU. Arrangementet blev afholdt i dag, og var et ganske fint et af slagsen. Ikke et dårligt arrangement, men heller ikke et der vælter dig bagover af begejstring.
Helt ærligt, så kom jeg primært for den gratis sandwich + kage og sodavand. Man er vel på SU, og elsker alt, der er gratis! En studiekammerat fik mig dog overtalt til at overvære oplægget Kampen om ungdom. Kulturanalyse af den moderne generationalisering. Jeg er glad for jeg lod mig overtale. Det var et superfedt oplæg, og med en virkelig cool forelæser - men cool er vel ikke et moderne, ungt ord mere? Og oplægget handlede nemlig om ungdom, og om hvorledes alderdommen efterhånden afskaffes, da det gælder om at være evigt ung. Han havde især en fed analyse af Michael Jackson, som jeg gerne ville have hørt uddybet. Personligt håber jeg bare på, at han er en af underviserne, når jeg efter sommerferien forhåbentligt starter på kandidatuddannelsen for Kultur og Formidling. Efter forelæsningen i dag glæder jeg mig i hvert fald usigeligt meget til at starte. Nå, men udover oplægget, og gratis mad, er der egentlig ikke så meget at sige til arrangementet. Fint, men ikke mind blowing. Tilgengæld burde de til en anden god gang, have flere steder hvorfra sandwiches uddeles - for der skabte sig en umenneskelig lang kø.

Men nu vil jeg tilbage til noget mere BA-relevant. Derfor må I også selv finde ud af hvad Odense byder på i denne uge. Tilgengæld kommer der snart en guide til næste uge.

Closer to nature

En tur på Naturama i Svendborg

I påsken kiggede familien og jeg ind hos Naturama. Udover den faste udstilling kører der for tiden en udstilling om Karen Blixen og hendes forhold til Afrika.

Alt i alt synes jeg, at Naturama er et fantastisk sted for hele familien. Der er massere af muligheder for at udfordre både unge og gamle. Derudover fandtes der massere af muligheder for opgaver til børnene. Genialt! Både en påskeægs-jagt (i forbindelse med påsken), men også opgaver der foregår hele året - såsom f.eks. en form for rebus lignende billeder der hænger rundt omkring i bygningen. Jeg kan f.eks. nævne en hane med svømmefødder, snorkel og bobler rundt om sig = En vandhane! Det' sjovt. Og en fin lille opgave der kan løses af børnene selv, eller i fællesskab med de voksne.

Test dig selv - et sted der forstår at inkludere

Derudover var der poster, hvor man kunne teste ting som: Hvor hurtig er jeg i forhold til diverse dyr - altså hvilket dyr ville du kunne løbe fra? Eller hvor mange insekter ville jeg kunne nå at fange i mit spind, hvis jeg var en edderkop? Du kunne også teste din hurtighed til at hakke i træ set i forhold til en spætte - let me tell you, en spætte er hurtig.

Generelt er det noget af det, jeg vil rose Naturama for. Personligt er jeg nysgerrig, når det kommer til dyr, men tingene kan nogle gange være svære at sætte i perspektiv. Med de små opgaver kan du bedre danne dig et overblik over, hvor hurtig isbjørnen egentlig er, eller hvor meget spætten egentlig når at hakke. Desuden foretrækker jeg også til hver en tid, at der er aktivitetsmuligheder, da en udstilling kan blive kedelig og ensformig i længden.

Moderne teknik længe leve

En anden genial idé, (måske har andre også fået den, jeg har bare ikke set det før), var at inkludere den moderne teknologi. Af gode grunde kan de ansatte hos Naturama ikke være til stede konstant, og kan ikke guide hele tiden - og slet ikke om alle dyrene på en gang. Men med Naturamas tiltag kommer vi et skridt tættere på.

Naturama har nemlig indført qr-koder i deres udstilling. Så ved udvalgte dyr, f.eks. spækhuggeren og isbjørnen, kan du scanne qr-koden, som leder dig til en film. I filmen får du et fint oplæg, om det dyr du scannede koden for - på den måde kan alle få sig en guidet tur rundt på Naturama, og man bestemmer selv tempoet og tidspunktet.

Spækhuggeren. Læg mærke til qr-koden nederst i billedet. Det' smart!

Karen Blixen særudstilling

Karen Blixen udstillingen der er pt., er også ganske fremragende. Vi tog en tur med guide, som varede ca. en halvtime. Guiden lagde mere vægt på Afrikas dyr end Blixens forfatterskab, men nu er det jo heller ikke Karen Blixen Museet. Personligt synes jeg, guidens vægtning var god, og hun gav et fint oplæg med informationer om diverse dyr samt mulighed for spørgsmål. Min bror har købt sæsonkort, og har derfor hørt oplægget før - eller det vil sige: Han sagde, at hende der guidede os, lagde vægt på andre ting, end den guide han havde oplevet før. Jeg tænker, det egentlig er meget godt - på den måde, vil du kunne få nye informationer, selvom du måske har set udstillingen før. Hvis guiderne lægger vægt på noget forskelligt, er der altid ny viden at vinde. Jeg kunne især godt lide de fun facts, vi fik om flodhesten, såsom: Når den skal op og græsse, så lægger den afføring på vejen ml. vandhullet og stedet den græsser, så den kan lugte sig vej tilbage til sit vandhul. Generelt er flodhesten meget fokuseret på afføring - tag til Naturama og find ud af hvorfor. What a cliffhanger.

Derudover kan du se skelettet af et næsehornshoved samt et flodhestehoved. Uhh, og en fin kopi af et næsehorn der har levet i virkeligheden - det er jo et gigantisk dyr!

Bagerst, i den gamle bygning, er der ligeledes en udstilling med fokus på Afrika. Her finder du nemlig en masse billeder af Afrikas dyr. Helt fantastiske billeder synes jeg, og ved hvert enkelt billede får du også fun facts om dyret på billedet. Vidst du f.eks., at elefanter kan "høre" med fødderne og snablen.

Alt i alt kan jeg kun give Naturama mine varmeste anbefalinger. Mit eneste klagepunkt er, at deres biograf koster ekstra. De har en biograf med en fin lille film, som for tiden omhandler svalen. Indgang til biografen koster 15 kr. ekstra. Misforstå mig ikke, det er en god lille oplevelse, men den burde være inklusiv i prisen - eller også burde filmen være lidt længere.

What you can do

Lidt af Odenses goder i denne uge

Så er påsken slut, men derfor kan man da godt gå ud og være lidt social og kulturel.

Doc Lounge

I morgen, d.11, kan du tage på Studenterhuset - det er nemlig Doc Lounge-tid. Så kom kl.19 (filmen starter kl.20) og nyd en god dokumentar. Studenterhuset sørger for en lækker, afslappet lounge stemning. I morgen vises Mads Brüggers Ambassadøren. Prisen for os stakkels studerende er små 40 kr. (ellers en flad 50'er). 

OFF Frivilligmøde

En anden fantastisk ting der foregår i morgen, på Kulturmaskinen, er OFFs Frivilligmøde. Så har du lyst til at være en del af Odense Filmfestival her til sommer, så kom til mødet. Tilmeld dig ved at sende en mail til calyn@odense.dk. Jeg var selv frivillig sidste år, og har tilmeldt mig igen i år. Det er en fantastisk uge, der venter i august - så skynd dig at blive en af OFFs frivillige. Selv hvis du ikke har mulighed for at komme i morgen, kan du stadig tilmelde dig som frivillig. Igen - gør det, det er fedt! Og husk, det er gratis at være frivillig, så her er dårlig økonomi ingen undskyldning.

Open-mike

Torsdag er der igen stand-up i Odense. Denne gang er der open-mike på Kulturmaskinen. Jovist er det et sats, hvem ved om de nye er gode - men bare rolig. Der er en vært til at guide dig igennem. Og at se en gå total ned på scenen - det kan der også være noget tragikomisk i. Så mød op kl.19 og medbring cool cash. Køber du din billet hjemmefra, slipper du med 40 kr., ellers må du give en 50'er i døren.

Til de rige

Sidst men ikke mindst er det i denne uge, at Casper og Frank er i Odense. Personligt har jeg valgt denne oplevelse fra pga. prisen. Men har du lidt ekstra penge, der skal bruges, så tror jeg absolut, det er en fornuftig måde at bruge pengene på - Jeg ville i hvert fald have brugt dem således. Så hvis der er lidt på kistebunden, og hvis der stadig er billetter at få, så skynd dig at bestille.

En gammel kending fylder år - igen!

H.C. Andersen holder fødselsdag i Odense - igen! Men hvordan var hans store show

Hvert år på H.C. Andersens fødselsdag afholdes der fødselsdag i koncerthuset for de små størrelser. I denne anledning havde jeg lånt kusinens datter på næsten fire år.

Jeg var spændt på at se, hvordan Odense ville fejre digterens fødselsdag, eftersom jeg i november sidste år deltog i H.C. Andersen Campen. Campen var arrangeret af bl.a. H.C. Andersen Fonden, og gik i al sin enkelthed ud på: Hvordan kan/skal vi bruge H.C. Andersen. Og hvordan udbreder vi kendskabet?

Campen var interessant, og der var mange delte meninger. En forholdsvis generel holdning var dog, at H.C. Andersen ikke skulle udnyttes. Man skulle ikke bruge ham til diverse, underlige ting blot for at lokke ekstra mange mennesker til. Der skulle være en eller anden form for relation til Andersen eller eventyret - uden at denne relation var for søgt.

Jeg var derfor spændt på at se, hvad der ville blive disket op med.
Billetterne til fødselsdagsshowet var/er gratis, og egner sig, i hvert fald i følge betegnelsen, for de 4-8-årige. Showet finder sted tre gange denne dag - det kunne desværre mærkes.
For det første er koncertsalen en helt forkert lokation. Stolene i sig selv er ikke egnede til et børneshow. Sædet er for langt nede, og ryggen på stolen foran for høj - ingen børn i salen kunne se noget. Mit lånebarn måtte sidde på skødet blot for et lille glimt.
Odenses self-proclaimed officielle H.C. Andersen, aka Torben Iversen, stod i spidsen for showet, som primært havde hans H.C. Andersen Parade som omdrejningspunkt. Dertil kom et lille drys af kendte mennesker. Heriblandt Thomas fra Skjulte Stjerner og Chapper og Sebastian fra DR.
Som nævnt skulle showet egentlig have egnet sig til mit lånebarn, men det var som om det aldrig rigtig fangede. Hvorvidt hun var for lille eller for stor, havde jeg svært ved at bedømme. Jeg tror måske, det var begge ting på skift. Konklusionen er derfor, at noget ikke var rigtigt, men hvad det var ved jeg ikke. Som eksempel kan jeg dog give Thomas' optræden - jovist, drengen synger som en drøm, men ingen børn gider høre en dreng synge "Some where over the Rainbow", dette indslag var forhåbentligt for forældrenes skyld. Dertil kan man også tilføje ballet børnene fra Odenses balletskole. De er da søde, men igen - ingen børn har tålmodighed til den slags. H.C. Andersen Paraden var, hvad den altid er, hvilket kan være fint, og den fanger da tildels også børnene. For forældre/voksne er det dog tydeligt, at Torben Iversen efterhånden har lirket disse tekster af sig i mange, mange år. Det føles som en højtlæsning, uden den store følelse. Det bedste indslag må være Chapper og Sebastian. Her føltes det i hvert fald som om de fleste børn var med, og især de lidt større børn.
Den overordnede konklusion må dog være den førnævnte: Noget passede ikke, men hvad præcist er svært at sige.

Hvorvidt et sådan show strider imod, hvad vi nåede frem til på den føromtalte camp, er svært at sige. For jo, det er da en udnyttelse der foregår, når man fejrer fødselsdag for en mand, der for længst er død. Samtidig er fødselsdagsshowet en tradition, og en glimrende måde at indføre børnene i hans eventyr, og eventyrets verden. Det kunne dog, måske, gøres mere eventyrligt hvis der var lidt mere sjæl og lidt mindre følelse af samlebånd.
Men hvis man ikke må fejre H.C. Andersen på hans fødselsdag, hvornår må man så? Mere inklusion af børnene i eventyret ville dog være at foretrække.

Graham showdown

Således rockede Lukas Graham Posten

Aldrig har jeg set så mange mennesker på Posten. Jeg har efterhånden været der et par gange, om må indrømme, at jeg efterhånden troede, at Posten bare aldrig rigtig fyldte deres sted op - altså at når den tilladte kapacitet var nået, så var der stadig massere af plads mellem jeg selv og de andre koncertgæster - I was wrong! So wrong. Det viser sig, at jeg blot har været til koncerter med navne, som ikke trækker ligeså mange gæster som kometen, stjerneskuddet Lukas Graham. Salen var proppet, og allerede der var der grobund for en fed stemning.

 

Jeg undskylder den ringe billedkvalitet

Lukas Graham m. band gjorde det fantastisk, intet mere eller mindre kan sige til dette. Er man til musikken, så bliver man bestemt ikke skuffet. Han kan synge, musikken er fantastisk, og de leverer en god autentisk stemning.
En aften hvor 10 stykker pigeundertøj flyver op på scenen, kan man vel ikke rigtig sige så meget til? Så er målet nået.
10 gange undertøj for et band uden trøjer var åbenbart mere, end hvad 10 teenagepiger kunne sige nej til. Så op fløj undertøjet, og af kom trøjerne.

Hermed band uden tøj og forsanger med BH-hat

Sidst men ikke mindst virkede det også som om, Graham var glad for at være i Odense - men sådan skal det vel være. Han lod dog en kommentar falde om, hvor dejligt det var, at Odense koncerten var udsolgt før deres optræden i X-Factor. Jovist forstår jeg, hvor knægten kommer fra, men synes også lidt jeg fornemmer en Nirvana-lignende konflikt. De er glade for at spille til udsolgte koncerter, men hvis folk først så dem i X-Factor, er det ikke okay? Du kan jo ikke både spille for propfyldte sale, men samtidig ikke ønske at din musik spredes for meget ud. Og hvis folk nu en gang kan lide din musik, så kan det vel være lige meget, hvorvidt de for første gang hørte dig via X-Factor?

Stand-up og Torsdags Lounge

How it all went down 

 

Stand-up på Studenterhuset

Tirsdag havde jeg Comedy-vagt på Studenterhuset i Odense. En aften med Torben Chris, Rasmus Olesen og Anders Fjeldsted. 

I princippet er det svært at sige noget om stand-up, for stand-up er dybt individuelt. Humor er nok en af de ting, der er sværest at generalisere. Personligt er jeg f.eks. vild med Uffe Holm, jovist er det pik og patter, men med Uffe Holm er det okay - andre derimod kan ikke fordrage Hr. Holm. Derfor vil jeg ikke gå ind i en decideret anmeldelse af de tre optrædende andet end en meget simpel: Jeg synes det var sjovt! Olesen havde jeg aldrig set live før, så det glædede jeg mig til. Personligt kunne jeg godt lide hans materiale, og grinede da også ofte. Torben Chris har jeg set et par gange, personligt synes jeg, at han er formidabelt morsomt. Jeg var en anelse bekymret for, hvorvidt jeg for 4. gang i træk skulle høre det samme set, men manden havde heldigvis lavet nye jokes. Misforstå mig ikke. Det gamle set var sjovt - fantastisk. Men når man har hørt det samme set tre gange, er det også ved at være nok. Især når man betaler penge hver gang.

Fjeldsted mener jeg ikke, jeg har oplevet live - og det blev heller ikke denne gang. Havde som sagt vagt på Studenterhuset, så vi med vagt måtte skiftes til at se stand-up.

Og ud fra dette kommer der en Note to Self: Næste semester tager du ingen comedy-vagter! Jeg vil hellere se alle stand-up'ere, og så tage nogle andre vagter. Det var ærgerligt, at skulle undvære en optræden. Af netop denne grund er jeg rigtig ærgerlig over, at jeg dette semester har taget stort set samtlige comedy-vagter. Især den næste - Schøt Happens. Personligt er jeg vild med Michael Schøt. Jeg elsker, at han laver noget politisk humor og ikke bare "Kender i det når man.."-jokes. Mere humor med politik, tak!

Torsdags Lounge

Okay, true. Dette er et billede af Musikbiblioteket og ikke Brandts. Glemte at tage billeder på Brandts, men de farvede lys var det samme koncept.

I går var jeg og en kammerat så forbi Torsdags Lounge'en på Brandts. Vi kom lidt sent pga. Påskebar på studiet, så der var ikke meget tid. Indtrykket man fik, når man kom ind ad døren, var ganske lækkert. Afdæmpet blå/grøn/pink osv. skiftende belysning tog imod en ganske hurtigt, og gav en super hyggelig atmosfære. Lokalet med baren og sushien havde også noget super fin musik, der var til at tale henover, og som skabte en god stemning - Til forskel fra lokalet med et decideret band. Det var ellers dette rum, der primært var gjort til lounge område. Fatboys flød på gulvet, belysningen var som de andre steder afdæmpet og i skiftende farver. But; Musikken var alt, alt for høj. Når man ligesom skaber et rum, der ligger op til hygge og afslapning med noget god musik, skal musikken ikke have samme lydniveau, som var det en decideret koncert. I hvert fald ikke hvis man spørger mig. Stemningen lagde op til små samtaler i funky fatboys - musikken understøttede bare ikke dette koncept.

Af selv sammen årsag gik vi hurtigt ovenpå til udstillingerne Årets Pressefoto og 100 fynske billeder. Der var mange interessante billeder imellem, og de er bestemt et kig værd. Vil dog anbefale Årets Pressefoto frem for 100 fynske billeder. De billeder jeg fandt mest interessante, var en serie om Engelske mænd og deres real dolls. Interessant og grotesk på samme tid. Det bedste ved billederne var dog, at de mindede mig om filmen Lars and the real girl. Har du ikke set den film, bør du bestemt finde tid til at få den set. Der går lidt tid, før den ligesom får startet, men når den kommer i gang, stiller den nogle interessante spørgsmål - hvem er mest ensom? Og er det måske ikke bedre at være anderledes end ensom?

Tiden løb dog hurtigt fra os, eftersom vi kom så sent, og derfor var der ikke tid til at se de sidste udstillinger. Vi gik tilbage til barområdet, som sagtens havde været egnet som lounge område i stedet for det andet lokale.

Torsdags Lounge er et glimrende koncept, men eftersom jeg alligevel brugt mest tid på udstillingen, vil jeg hellere komme en hvilken som helst anden torsdag, hvor der som altid er fri entré. Hvis man udelukkende kom for Lounge delens skyld, så tror jeg ikke man  kunne få mange timer til at gå. Slet ikke når det i selve lounge området var mere end umuligt at føre en samtale. Jovist skal man høre musikken, men i min verden skal lydniveauet være sådan at en samtale er en mulighed.
I min verden kunne det også være fedt, hvis man ligesom bragte de to ting sammen. Musik, lys og lounge var nedenunder, og udstillinger oven på. Fair, man kan ikke bruge lysene ved udstillingerne, da de så vil påvirke indtrykket. Men noget fed lounge musik mens man kigger på kunst, ville da ikke være dårligt. Det var lidt som om tingene ikke hang sammen. Torsdags Lounge'en kunne lige så godt, have været afholdt på Kulturmaskinen. Så en kombination af loungen og kunsten ville være givende.

What's up Odense

Hvad du (bl.a.) kan opleve i Odense i denne uge

 

Tirsdag er der stand-up hos Studenterhuset. Kom glad, for det gør jeg. Det er tid til Anders Fjeldsted, Rasmus Olesen og Torben Chris - Ikke et dårligt felt hvis du spørger mig.
Prisen er sølle 120 kr. - Og hvis du bliver medlem af Studenterhuset skal du kun slippe en flad 100 kr.

Torsdag er der Torsdags Lounge på Brandts. Kunst, lækker musik, billig sushi og mange andre herlige ting. Ikke mindst billige øl. Prisen denne gang er 0 kr.! Gratis entré - så ingen undskyldninger.

Fredag indtager D-A-D Odense Idrætspark. Måske jeg dukker op, det ved man aldrig. Her skal der nemlig slippes lidt mere - men er man til D-A-D er det da 300 kr. værd.

Lørdag er jeg helt sikkert at finde på Posten. Her kommer nemlig Lukas Graham og giver et nummer eller to - forhåbentligt flere. Så er du klar på lidt Ordinary Things, synes jeg da du skal kigge forbi.

Prisen er 140 kr. - Så ingen undskyldning her heller. Og er du ikke til musikken, så kom forbi for at se Grunk.

Det var blot et lille udvalg af, hvad Odense har at byde på i denne uge. Er det ikke lige i din smag, så prøv Oplev Odense. Her finder du alt mellem himmel og jord, så der er også noget, der falder i din smag.

Teater + Speed dating

Er Speed dating virkelig så slemt? Og hvad med stykket DK Ultra? Og glem ikke Kejserens Nye Klæder

 

Her i torsdags var jeg for første gang i mit liv til speed dating. Og nyheden er; Det er faktisk slet ikke så slemt!

Tre tidligere kollegaer stod for dette fine arrangement, der blev afholdt på Teater Momentum. Et glimrende koncept hvis jeg skal sige det. Jeg indrømmer da gerne blankt, at jeg havde mine fordomme når det kommer til speed dating, men disse blev da gjort til skamme.

DK Ultra

De tre søde mennesker har lavet et glimrende koncept, som går ud på, at man starter med at se et teaterstykke, for derefter at speed date. På den måde ved man også, at man vil have mindst ét emne, man kan snakke om - nemlig teaterstykket.

Hvor speed datingen var en overraskende positiv affære, så må jeg nok snart sande, at Teater Momentums forestillinger og jeg, ikke er to ting, der går godt i spænd. Jeg har absolut intet imod teater, og slet ikke godt teater, men Momentum og jeg deler tydeligvis ikke smag i teater. Stykket hedder DK Ultra, og er det andet stykke jeg ser hos Momentum. Det første jeg så var i december sidste år, og hed Vejen til Gud ved hvor.. Jeg må da indrømme, at denne oplevelse var mærkbart bedre end den første, men eksperimentalteater bliver bare aldrig mig.
Jeg kan godt lide når folk snakker, og jeg kan godt lide når folk ikke overspiller, og jeg kan godt lide, når folk ikke råber bare for at få deres pointer igennem. Jovist, det var som sagt en bedre oplevelse end sidste gang, da der denne gang måtte bruges mere end ti ord.. Og jovist havde de da indbygget nogle sjove momenter. Men det bliver aldrig mig. Det minder mig en smule om en omgang, undskyld sproget og undskyld til de skuespillere som har knoklet, amatørteater. Man overspiller ganske meget, og råber lidt for højt, blot for at kompensere for eventuelt manglende talent. Men hvad ved jeg - måske der de ganske dygtige - jeg ser det bare ikke. 

Kejserens Nye Klæder-effekten

Der opstår en form for Kejserens Nye Klæder-effekt. Alle sidder og tænker, "Er det virkelig så dårligt, eller er det bare mig, der ikke er finkulturel nok til at forstå det?" Man føler, skuespillerne fortæller en, at det kun er kloge mennesker, der forstår stykket. Ligesom det kun var kloge mennesker, der kunne se Kejserens klæder. Og inde i de fleste voksne hersker der intet modigt lille barn, der tør sige det alle tænker, "Jamen han har jo ikke noget tøj på!"/"Jamen stykker er jo ikke særlig godt". Flere indre modige små børn tak! Selvom det ikke ligefrem ligger i tidens kultur, skal vi øve os i at melde ud, og sige fra når ting rent faktisk er dårligt. Tage chancen. For selv hvis det var finkulturelt, burde man jo mene, at folk skulle kunne følge med og finde tingene interessante.

Speed dating in action

Nå, men slut på det sure opstød, for den efterfølgende speed dating var som nævnt en succes. Konceptet er enkelt. Single fyre og single kvinder føres sammen en efter en. Man får fire minutter til at snakke med sin nye bordherre, og derefter et lidt tid til at sætte et afgørende kryds - ja eller nej - vil du se ham igen, eller var fire minutter mere end rigeligt.

Jeg indrømmer gerne at jeg var ganske nervøs, men det var slet ikke slemt. Faktisk var det en ganske afslappende måde at få lært en masse nye mennesker at kende. Og skulle det være et helt umuligt match, så sidder han der jo kun fire minutter. Dagen efter fik jeg så en mail om hvor mange "match" der havde været. Altså i hvor mange tilfælde jeg havde krydset ja til den samme person, som havde krydset ja til mig. Tre af dem blev det til. Om den nye kæreste bliver fundet på denne måde - se det ved jeg endnu ikke. Men jeg er en oplevelse rigere - og det en oplevelse, som slet ikke er så ringe endda.

Så kom glad næste gang der afholdes Teater + Speed dating på Momentum. (Især nu hvor de overvejer at kombinere speed dating med komik i stedet for teater)

Første indlæg

Hej alle,

Dette bliver det første indlæg på min nye blog.

Det er længe siden, jeg har arbejdet med en blog, og med hjemmeside, så vær' søde.

I mine øjne skal en blog have et klart emne. Det kan være mad, mode og så pokkers mange andre ting. Jeg er dog udemærket klar over, at det kan være svært at holde sig indenfor rammerne af ét emne. Af netop denne årsag har jeg valgt emnet "Kultur".

Kultur er ikke bare kunst, teater og alle de finkulturelle ting. Kultur er også hverdagskultur. På den måde har jeg dækket mig selv godt ind - alt kan stort set blive et emne på denne blog. Kultur er alt, og kultur er overalt.

Så velkommen til. Velkommen til en blog om de kulturelle tilbud jeg benytter mig af - Og velkommen til en blog om hverdagskultur.

Kultur ér virkelig et kalas!